BESØG FANØ DRAGEFESTIVAL HVERT ÅR MIDT JUNI, VERDENS STØRSTE DRAGEFESTIVAL.

 

 

 

 

De fleste børn har prøvet at flyve med drage. Hjemmelavet eller købt som samlesæt.

Stranden på Fanø er et fantastisk sted for leg med drager. Der er masser af plads og der er næsten altid tilstrækkelig med vind til at få dragen i luften. Drageflyvning er en dejlig aktivitet for hele familien.

Drager - for sjov og for alvor.

 

Men drageflyvning er også for specialisterne. Siden begyndelsen af 80'erne er drage-entusiaster fra hele Europa kommet til Fanø for at mødes, udveksle erfaringer og flyve med drager.

I mere end 25 år har drageflyverne sat hinanden stævne i juni. Op mod 5000 personer deltager i Fanø International Kite Fliers Meeting, der er den største dragefestival i verden. Selve festivalen forløber over en weekend, men i en uge før og en uge efter festivalen er der tusindvis af drager i luften.

Det er en helt fantastisk syn at se så mange drager på een gang. Fra traditionelle rombeformede drager til store fantasidyr, ja fantasien har ingen grænser, og nye figurer teger til år efter år.

Mange er hjemmelavede drager, hvor der ligger hundredevis af timers arbejde i at konstruere i løbet af vinteren, og som vises frem for første gang på festivalen.

Det seneste skud på stammen af drageaktiviteter er Fanø Familie Dragefestival i begyndelsen af august. Her er det børn og børneaktiviteter, der er i centrum. Der er dragebygning for børn, faldskærmsudspring for tøjbamser og mange andre sjove ting.

Drageflyvning er for alle, nybegyndere som specialister, børn som voksne. Og der er ikke noget bedre sted at gøre det på end Fanø!

 

Internationale Dragefestival

Den årlige internationale dragefestival i juni trækker op mod 5.000 deltagere fra hele verden og masser af tilskuere.

Mange deltagere kommer enten en uge før eller bliver en uge efter selve "dragetræffet", så der er nu masser af drager i 14 dage.

Der foregaår mange ting i de 14 dage. Workshops, opvisninger med hisoriske drager, dragefest og den berømte drageauktion, der samler ind til et skoleprojekt i Latinamerika. Her donerer deltagere i festivalen drageudstyr, som sættes på auktion.

Festivalen startede i 1985 med, at Wolfgang Schimmelpfenning fra Hamborg drog til Fanø sammen med nogle venner for at flyve med drager. Det var så sjovt, at de besluttede at vende tilbage det følgende år og invitere nogle flere venner med. Siden er antallet af deltagere vokset og vokset, men det er stadig Wolfgang og hans ven Rainer Kregovski, der er primus motorer for festivalen. Og det er stadig en festival for græsrødderne; det er ikke en forretning. Og står det til Wolfgang og Rainer, så er det et princip, der også skal holdes fast i fremover.

 

http://www.visitfanoe.dk/ se video og billeder .

 

 

Sammensat drager

En Drage, drage

Drager ved Dragefestival